Velkommen til Bagsværd Grundejerforenings hjemmeside

Bagsværd Grundejerforenings formål er at varetage medlemmernes grundejerinteresser samt at medvirke til en heldig og betryggende udvikling i Bagsværd. Foreningen beskæftiger sig således med områder som Trafik, Natur, Byudvikling og andre emner, som medlemmerne ønsker behandlet eller forbedret, og via denne hjemmeside og tilhørende Facebookgruppe håber vi blandt andet at få ideer til nye initiativer. Foreningen har et godt samarbejde med forvaltningen, som gennem årene har udvist stor lydhørhed over for vore ønsker og ideer.
På hjemmesiden kan du melde dig ind som medlem, kontakte bestyrelsen, foreslå emner, du synes vi skal tage op samt finde gode links til en række hjemmesider, der kan have grundejeres interesse, herunder naturligvis Gladsaxe kommune, Boligejernes Videncenter (Bolius), Hegnsloven etc.

God fornøjelse

Bestyrelsen

Aktuelt

Under “Gode Links” ligger der nu et link til en let forståelig og grafisk fortolkning af Hegnsloven. Guiden er udarbejdet af firmaet DIN-BOLIGHANDEL, som stiller guiden til gratis afbenyttelse.

 

 

VEDLIGEHOLDELSEN AF DE PRIVATE VEJE EFTER 1/1 2020.

Da en del af foreningens medlemmer bor på private veje eller har private veje i deres i nabolag, forsøger vi med denne korte oversigt at informere om problemerne med vejenes vedligeholdelse efter nytår.

Problemerne er opstået, fordi Kommunens mangeårige drift – og vedligeholdelsesoverenskomst med de mange private fællesveje skulle opsiges pr. 31-12 i år. Det er sket på baggrund af et påbud fra Ankestyrelsen til landets kommuner fra 2017.

Efter en klage fra en borger i Lyngby til Ankestyrelsen måtte styrelsen faktisk erkende, at Privatvejsloven ikke giver kommunerne hjemmel til generelt, som hidtil, at tilbyde de private veje en regelmæssig og almindelig vejservice som f.eks. snerydning og renholdelse m.m., mod betaling, medmindre kommunen har overskudskapacitet til denne service. I Gladsaxe Kommune har man desværre ikke denne overskudskapacitet.

Der hjemles dog mulighed for at give service på særlige vilkår som anført nedenfor.

Beboerne på de private fællesveje skal derfor nu selv sørge for snerydning, skiltning, vejbelysning, oprensning af rendestensbrønde og vedligeholdelse af fortove og vejbelægningen. Hidtil er dette arbejde rutinemæssigt blevet udført af kommunen, mod at grundejerne på privatvejen betalte et årligt individuelt gebyr på ca. 600-900 kr., beregnet ud fra grundens størrelse mod vejen.

2/3 af de private veje har en aftale med kommunen, men 1/3 har selv villet ordne driften. Alle berørte grundejere er skriftligt blevet informeret af kommunen.

Kommunen har i alt ca. 21 km private veje. Langt størstedelen er små blinde veje på mindre end 250 m – mange er en slags små fællesindkørsler. I alt er der 133 vejstykker, hvoraf ca. 100 har eget vejnavn.

Bagsværd Grundejerforening har kraftigt støttet og bidraget til det store arbejde, som “Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe” har gjort for at motivere Byrådet og mange andre politikere til, at kommunen skulle overtage de private veje, som det er sket i flere andre kommuner.

Optimismen var i sommer stor på baggrund af mange politikeres positive tilsagn, men på mødet i Teknik- og Trafikudvalget den 2-9 trak udvalget i land og besluttede, at der nu for hver vej skulle træffes en konkret vejteknisk afgørelse, om det var i fællesskabets interesse at vejen blev kommunalt overtaget.

Ved disse følgende forskellige scenarier kan kommunen overveje at tilbyde service efter nytår :

* Hvis f.eks. vejen har en betydelig kørsel til en institution eller forbinder andre vejområder kunne en overtagelse overvejes. Kommunen har påpeget, at det koster ca. 100.000 kr. pr. km vej i årlig drift og vedligeholdelse af en almindelig kommunal vej.

* På nogle veje kunne kommunen måske tilbyde vintervedligeholdelse mod betaling, hvis der på vejen er en del stier tilknyttet til andre veje.

* Hvis alle grundejere på en vej er enige om at få kommunen til at rydde sne og salte, mod betaling, kan det kun ske, hvis kommunen finder, at rydningen også har en vis interesse også for andre beboere i nærheden

* Vejbanevedligeholdelse m.m. kan kommunen tilbyde til særligt benyttede veje mod et årligt gebyr.

* Hvis 2/3 af beboerne på en vej ønsker det, kan kommunen også overveje at reparere vejbane og fortov, men kun hvis kommunen skønner, at det er til fælles gavn for området, og igen mod at der betales en årlig afgift.

Da det således er begrænset, hvad kommunen kan tilbyde de private veje, må mange derfor klare opgaverne selv fremover. Kommunen foreslår, at vejene opretter lokale vejlaug, der skal styre arbejdet omkring vejen. Der er blevet bevilget samlet 200.000 kr. til konsulentbistand, som kan søges omkring oprettelsen af alle de forskellige vejlaug.

Formanden for Trafik-og Teknikudvalget og formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune, har for nylig brevvekslet med Trafikministeren, der for nylig har svaret, at han ser positivt på muligheden for en ændring i Privatvejsloven, således at kommunerne igen kan tilbyde vedligeholdelse af private veje ud fra den praksis, der hidtil har været gældende.

De af vore medlemmer, der bor på private veje, vil bestyrelsen holde løbende orienteret om udviklingen i den kommende tid, hvor snerydningen står for døren. Vi må anbefale, at der oprettes vejlaug, og at disse laug tegner en bestyrelsesanvarsforsikring.

P.b.v. Hans-Chr. Gelf-Larsen. Formand.

 

 

Nyheder

Følg Bagsværd Grundejerforening på Facebook. Enten ved at klikke på Facebook-ikonet foroven til højre på denne side, eller ved at klikke på Facebook-linket lidt nedenfor denne tekst.

Find rundt på siden

Find sidens indhold i menulinjen øverst. Under menupunkter kan du klikke på både menupunkter og punkter herunder.

Følg Bagsværd Grundejerforening på facebook

Klik på nedenstående link, og du kommer til Bagsværd Grundejerforening på Facebook

Ønsker du at blive medlem

Klik herunder, hvis du ønsker at blive medlem.

Følg Bagsværd By på facebook

Bagsværd Grundejerforening på facebook

Vi har indtil 11.april 2018 haft direkte visning af vores Facebookside her, men dette såkaldte plug-in er af Facebook  gjort inaktivt for alle de hjemmesider, der har benyttet sig af dette. Du kan stadig klikke på FB-ikonet ovenfor, hvis du vil følge Bagsværd Grundejerforening på Facebook.

This message is only visible to admins:
Unable to display Facebook posts

Error: (#10) To use 'Groups API', your use of this endpoint must be reviewed and approved by Facebook. To submit this 'Groups API' feature for review please read our documentation on reviewable features: https://developers.facebook.com/docs/apps/review.
Type: OAuthException
Code: 10
Click here to Troubleshoot.

Franks Klumme

“Hvis I har noget at udsætte på denne klumme, må I godt udsætte det”

 

SPROGLIGT FORFALD

Mine små kommentarer handler ofte om lokale forhold, men denne gang er skytset rettet mod den desværre store del af Danmarks befolkning, der som forstyrrede lemminger i flokkevis styrer mod en sproglig afgrund.

Jeg har en fornemmelse af, at det er politikere der fører an, godt hjulpet på vej af journalister, som ikke vil stå tilbage, og hurtigere end en skovbrand breder det sig til hele landet, og ingen tænker på at begrænse skaden.

Det jeg taler om er det ejendommelige form for “ny-sprog”, som åbenbart betragtes som særlig fint eller intellektuelt. Men lad mig komme med nogle eksempler, så kan De selv bedømme:

Det gode danske ord FREMTIDEN er blevet til FREMADRETTET eller I TIDEN FREMOVER.

BEKRÆFTELSE hedder nu BEKRÆFTIGELSE og BEKRÆFTET er blevet til BEKRÆFTIGET.

For mange mennesker er det ikke nok at have et PROBLEM – nej, PROBLEMSTILLING lyder da af noget, så hvorfor ikke udbygge ordet. Man vælger heller ikke at LØSE ET PROBLEM, så det er blevet til at AFPROBLEMATISERE.

At sætte ord på det man vil sige, ved ganske enkelt at tale, er heller ikke længere fint nok. Nu skal man ITALESÆTTE, hvis man vi komme med sin mening.

Det er efterhånden også længe siden at nogen har søgt om PENGE til et eller andet godt formål,

Nej, nu er det altid mangel på RESSOURCER, det drejer sig om.

Når talen drejer sig om et PARCELHUS, hører man gang på gang dette forvansket til PARACELHUS – selv blandt ejendomsmæglere der burde vide bedre.

Men når så huset er købt, drejer det sig om at blive GÆLDFRI, og ikke som mange siger: GÆLDSFRI.

For nogle dage siden var der en yngre, energisk, kvinde, som i løbet af det ca. to minutter lange TV-interview, brugte ordet “NARRATIVE” mindst otte gange! Jeg havde godt nok en svag fornemmelse af hvad dette fremmedord dækkede, men måtte alligevel ty til fremmedordbogen.

Her kom forklaringen: “Narrative” betyder: “fortællende, vedrørende handlingen i en fortælling”, men det lyder naturligvis ikke nær så imponerende.

Jeg har på fornemmelsen, at beboerne her i Regatta-kvarteret taler et pænt, jævnt dansk sprog.

Lad os blive ved med det!

MERE SPROGLIGT

Fornylig skrev jeg en klumme som omhandlede udbygningen af ord så de kom til at lyde af mere, end de var. Det har jeg fået flere positive reaktioner på, og jeg er i den forbindelse blevet opfordret til at tage et ord op, som ofte benyttes: Ordet “Fedt”.

Oprindeligt et ret morsomt udtryk, som jeg hørte første gang på en spejderlejr i 1978. Men som alle vittigheder, kan man godt blive lidt træt, når man hører den brugt igen og igen de efterfølgende 40 år!

Det kan dog stadig kalde smilet frem, når man overværer et interview på TV, hvor reporteren spørger en sejrende sportsudøver “Hvad føler du?” (Det skal sportsjournalister åbenbart altid spørge om). Mens den pustende sportsmand forsøger at genvinde et normalt åndedræt efter lige at have overhalet 30000 andre deltagere i et eller andet løb, behøver han ikke at tænke længe, før han svarer: “Det er fedt!”

Bag sig har han haft flere måneders træning, han er holdt op med at ryge og har kun spist fornuftig kost og står nu med sejrens palmer – og så kan han kun finde på at sige, at “Det er fedt!

Til ham og andre, der ikke når længere end til ordet “Fedt”, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der findes en lang række ord at vælge imellem, hvis man vil lufte sin begejstring. Der er – i tilfældig rækkefølge – ord som: Godt, glad, dejligt, rart, herligt, fantastisk, glædeligt, fornøjet, højt oppe, lykkelig, særdeles tilfreds, begejstret, pragtfuld, glimrende, vidunderligt, fint, fortrinligt, storartet, kisteglad, overstrømmende, jublende.

Hvis man har norske aner, er det også tilladt at bruge ordet “Kanon!”

Endelig kan det også tænkes, at vinderen af løbet har mere lyst til at gispe:

“Jeg vil bare ikke gøre det igen!”

 

NOGET OM TRÆER

Der har i den senere tid været talt om retten til, eller lovligheden af, at fælde sine egne træer.

Der er ingen tvivl om, at det, der er med til at gøre Regatta-kvarteret til noget særligt, skyldes de mange flotte træer.

Men træer har det jo med at vokse, og de kan også blive så store, at de kan være til besvær, ikke blot ved at skygge for solen, men også når træet om efteråret slipper nogle hundrede tusinde visne blade til jorden.

For ca. 40 år siden modtog jeg som julegave et lille træ i en urtepotte.

Det var nærmest en lille kvist, men da gaven kom fra et firma der importerede træ fra Oregon, og da den uanselige kvist angiveligt skulle være en Oregon Pine, var jeg da godt klar over, hvad det kunne ende med.

I Oregon har de nogle 2000 år gamle af slagsen, og stammen er så stor, at man har kunnet danne et hul så stort, at en bil kan køre tværs gennem stammen!

Så vidt er det endnu ikke kommet med vort træ. Men det er skudt godt i vejret, omkring 30 meter vil jeg tro, og min nabo kan ikke have ret meget fornøjelse af morgensolen. Jeg har dog ikke fået nogen opfordring til at lade det fælde, og spørgsmålet er, om jeg overhovedet må lade det fælde, selv om en en kraftig efterårsstorm kunne få træet til at lægge sig til hvile på vores hus – eller skulle man hellere sige: På ruinerne af vores hus, for vægten af træet ville ganske sikkert få størstedelen af huset til at kollapse.

Hvis jeg husker ret, har Gladsaxe Kommune for nogen tid siden berørt emnet, men jeg erindrer det ikke som nogen præcis anvisning på, hvad man må og ikke må. Måske vil det være klogt, hvis jeg – og andre beboere som måtte være i tvivl – undersøger, hvad man man må og ikke må i forbindelse med træfældning. Når træet først er fældet, er det jo lidt sent at spørge.